Drømmen om Indlandsisen 8 - Max-ugen, grejet, sommerfuglene og afgang om tre uger

on .

For to uger siden havde jeg 'max-uge', og sommerfuglene er stille og roligt begyndt melde sig, her tre uger før afrejse... Jeg er stadig godt med på alle fronter, og lige nu handler det mest om at få styr på de sidste løse ender, vedligeholde træning og undgå at blive skadet.

Max-uge:
Cirka 5  uger før afrejse havde jeg planlagt at have en uge hvor jeg toppede træningen rent mængdemæssigt, for at have tid til at resituere, samt komme evt. småskader til livs hvis der skulle opstå nogle sådan. Ugen kom til at gå fra fredag til torsdag, og da jeg har en meget fleksibel arbejdsplads (og tak for det!) kunne jeg få passet min træning godt ind ved at arbejde hjemme et par dage i den uge. Træningen bestod af de tre grundelementer; styrketræning, dæktræk og gåturer med rygsæk. Ugen så således ud...

Dag 1:
Morgen, 1.20 t rygsæk + 1 t styrketræning
Aften, 1.20 t rygsæk
Dag 2:
5.10 t dæktræk
Dag 3:
4.30 t dæktræk
Dag 4:
Formiddag, 1.20 t rygsæk + 1 t styrketræning + 1.20 t rygsæk
Dag 5:
Morgen, 1.20 t rygsæk
Aften, 1.20 t rygsæk
Dag 6:
Morgen, 1.20 t rygsæk + 1 t styrketræning
Aften, 1.20 t rygsæk
Dag 7:
Formiddag, 2 t dæktræk

Samlet:
Rygsæk, 10.40 t rygsæk
Styrketræning, 3 t
Dæktræk, 11.40 t
Ialt, 25.20 t (108 km)

Ugen gik rigtig godt, og jeg synes ikke at jeg havde de helt store problemer, ud over at jeg på den anden dæktur fik en stor vabel på min venstre hæl, men jeg var i stand til at gå på den de efterfølgende dage. Efter ugen har jeg haft ca. 1½ uge med resitutionstræning, og jeg har efterfølgende kunne mærke at formen er ved at toppe.

Grejet:
Efterhånden har jeg fået næsten alle mine ting, som nævnt i tidligere indlæg. Jeg mangler kun nogle ganske få småting, og alle de vigtigste stumper er i hus, hvilket giver en god tryghed.
Turen vi køber af Erik/diteventyr.dk er ikke bare et sæt flybilletter, nogle hotelovernatninger og et 'held og lykke på rejsen', men i høj grad adgang til et kæmpe know-how og en masse erfaringer som vi kan trække på. Vi har fået udleveret pakkeliste over hvad vi skal have med, og hvad der er godt at have med, og mit grej læner sig kraftigt op af denne liste. Listen er blevet til gennem erfaring fra tidligere krydsninger og andre ekspeditioner, og en del af det man køber ifm. turen. Af respekt for Eriks arbejde og forretning vil jeg selvfølgelig undlade at ligge listen op på bloggen. Herunder er et lille bitte udpluk af hvad jeg tager med.

Jeg har valgt både at tage skaltøj samt bomuldstøj med. Som udgangspunkt vil jeg gå i skalbukser, og med bomuldsanorak. Skaljakken har jeg med i tilfælde af at det skulle blive 'varmt' så vi får våd nedbør, og bomuldsbukserne vil jeg bruge til at rejse i, i teltet om aftenen og muligvis gå i på de dage med godt vejr. Grunden til at jeg gerne vil have andre bukser på i teltet end skalbukser med smæk og seler ér, at jeg nok vil blive træt af at skulle smide alt tøjet, når jeg skal ud på "toiletet" ;) Med et par almindelige bukser kan man beholde jakken på, og minimere andelen af bar hud.

WP 000157
Skaljakke; The North Face paclite, skalbukser; Arcteryx Theta Bib, anorak; Norrøna Svalbard, bukser; Fjällräven Karl Zipoff.

WP 000159 2
Handsker.
Fra venstre, Hestra Army Leather 3-finger, tysk militær ("tung") luffe, Mammot skalhandske, no name ("let") luffe, pilothandsker, inderhandsker (løbehandske med windbreaker).

Et lille udvalg af trøjer.
Brunje netundertrøje, almindelig skiundertrøje, Aclima t-shirt, Aclima hood sweater, Houdini powerhoody fleecetrøje, Montane dunvest.

I den forløbne uge har jeg lavet et par beslag til mine ski hvor jeg kan spænde mine flag på, så vi har vores egen lille lejr-flagstang stående (se øverste billede)

Sommerfuglene:
Efterhånden som tiden nærmer sig begynder sommerfuglene i maven at melde sig, og da jeg aldrig har været på en lignende tur er det svært at sætte sig ind i hvad man går ind til. Jeg har før haft stor succes med at visualisere, og det har jeg også brugt i mine forberedelser til denne tur. Desuden har jeg lært at kunne fremkalde den følelse af at lykkedes, og nå sine mål, gennem mentaltræning. Det gør at jeg kan fremkalde den specielle følelse i brystet, og gåsehuden, gennem mine øvelser.
Det har før hjulpet mig med at dæmpe mine nervøsitet, og da en del venner, familie og kollegaer har interesseret sig for mig tur, har det givet mig mulighed for at snakke med andre om dét, hvilket også gør at man ikke får indespæret så mange spændinger.
I hele forløbet har jeg lagt vægt på at fokus skulle være på at leve i nuet, og "nyde" turen, lejrlivet, naturen, vejret (på godt og ondt), og fokusere mindre på målet om at krydse indlandsisen. Ingen tvivl, jeg vil rigtig gerne nå målet om at krydse indlandsisen, men her tæt på afgang kommer sandhedens time om hvorvidt man kan holde fokus på det rette. Heldigvis har jeg konstateret at selve turen stadig er det der trækker, og når jeg ligger mig til at sove om aftenen er det jeg glæder mig til på turen netop 'turen', og ligge i mit telt og lytte til vinden, høre brænderen, og læse i pandelampens skær.

Forberedelser til sådan en tur er selvfølgelig både tidskrævende og tager en del mental energi. Alligevel har jeg allerede nu lagt lidt planer når jeg kommer hjem. Først og fremmest skal jeg cykle 90 km i en stafet  til Øresund Triatlon, så jeg håber at komme ud på cykel ret hurtigt efter vi er hjemme. Men med kun fem ugers forberedelse bliver det i første omgang bare et spørgsmål om at overleve, men jeg glæder mig til at prøve min enkeltstartscykel af i konkurrence.
I starten af juli tager jeg til Frankfurt Ironman, denne gang for at være på sidelinien som sparingspartner for min ven Alexander der skal ned og deltage i sin anden Ironman.
Når jeg kommer hjem bliver der igen højt fokus på løbegruppen, som jeg glæder mig til at kunne bruge mere tid med henover udendørssæsonen. Det er ikke nogen hemmelighed at et sådan projekt som jeg har gang i her kræver en del fleksibilitet. Der skal klippes nogle hæle og hugges nogle tær og man skal ikke mindst have forstående familie, venner, kollegaer m.v. når man har et fuldtids arbejde, trænerjob og selv skal træne 10-15 (og helt op til 25) timer om ugen. Det betyder unægteligt at man kan ikke yde 100% på alle fronter, altid. Men jeg er super taknemmelig for den opbakning jeg har fået fra alle sider, og jeg håber at kunne betale tilbage når denne tur er overstået.

Læs tidligere indlæg:
Drømmen om Indlandsisen 7 - Test og grejstatus
Drømmen om Indlandsisen 6 - Formøde 2
Drømmen om Indlandsisen 5 - Vinter og længslen efter ro
Drømmen om Indlandsisen 4 - Status for træning og formøde 1
Drømmen om Indlandsisen 3 - Order to go
Drømmen om Indlandsisen 2 - Om ikke at give op
Drømmen om Indlandsisen 1 - Indledning